Vi har lavet et kajakkatalog 2010 i samarbejde med vores leverandør Kajakkæden. Det er fyldt med kajakker, udstyr, information og flotte billeder. Kig forbi butikken og hent et eksemplar eller send os en mail på info@bjergkaeden.dk og få tilsendt kataloget gratis.
Kajak roning er en helt fantastisk aktivitet. Har du først mærket friheden og glæden ved at bevæge dig lydløst og nemt gennem vandet, ja så er der ingen vej tilbage.
Hos Bjergkæden har vi et godt sortiment af kajakker, pagajer og grej til alles behov lige fra begynderen til den mere øvede roer. Har du lyst til at prøve en eller flere af kajakkerne i vores sortiment, kan du altid booke en personlig prøvetur hos os.
Hvis du skal på vandet, skal du kunne svømme, og vi anbefaler at du har passende beklædning på alt efter vejr og vind.