Hvordan vælger man fodtøj?

Trin 1: Overvej hvilke former for vandreture du har planlagt.

Frilufts fodtøj kan opdeles i 3 basis kategorier. Begynd din søgen efter de rigtige sko eller støvler ved at fokusere på den kategori, der bedst matcher de former for vandreture, som du har planlagt.

Let vandring - disse støvler (eller vandresko) er kun designet til dags ture og korte ture uden nogen rigtig oppakning. Man skal lægge vægt på komfort, stødabsorbering og åndebarhed, hvilket bevirker at de er mindre støttende og holdbare end nedenstående muligheder.

Mellemsvær vandring med eller uden rygsæk - disse støvler er designet til vandring på eller udenfor stier, med let eller moderat til tung vægt i rygsækken. De er mere slidstærke og støttende end letvægts vandrestøvler. De er lavet til korte til moderate ture over let til moderat terræn.

Svær vandring med rygsæk eller bjergbestigning - disse støvler er designet til vandring på eller udenfor stier, med moderat til meget tung vægt i rygsækken. Disse modeller tilbyder stor slidstyrke og god støtte til fod og ankel. Nogle er stive nok til at man kan påmontere steigeisen, hvis man skal gå på sne og is.


Trin 2: Overvej materialet

Det materiale der er brugt i en given støvle eller sko, bestemmer dens vægt, åndbarhed, holdbarhed og vandtæthed. Da støvler lavet af forskelligt materiale, sagtens kan gøre det samme stykke arbejde, er det oftest de personlige præferencer, som spiller den vigtigste rolle, når man skal vælge mellem de forskellige modeller.

Nylon/Nubuck læder - nylon og nubuck læder støvler er lette og åndbare, hvilket gør dem perfekte til moderate vandreture i varmt klima. De føles blødere på dine fødder, og det tager ikke så lang tid at gå dem til. Desværre er nylon og nubuck læder støvler ikke lige så slidsstærke som fuld læder støvler, da de kan være sammensat af flere stykker materiale og derfor har flere syninger.

Fuld læder - fuld læder er utroligt vandtæt, slidstærke og støttende. Det bliver først og fremmest brugt til vandrestøvler, som er designet til længere ture, tung vægt og hårdt terræn. De er ikke så lette og åndbare som nylon og nubuck læder, men holder typisk meget længere. Fuld læder støvler kræver oftest en periode hvor man går dem til.

Vandtæt membran - vandtætte membraner (såsom Gore-tex) er bygget ind i mange vandrestøvler for at gøre dem mere vandtætte. Disse membraner bliver brugt i en bred vifte af forskellige støvler, lige fra letvægts støvler til de tungere modeller. Graden af vandtæthed er afhængig af hvilken type membran, som bliver brugt, materialet som beskytter membranen samt hvor godt man behandler støvlen/skoen. Vandtætte membraner øger ikke åndbarheden men holder foden tør for udefra kommende vand.


Trin 3: Test pasformen

Når du ved hjælp af ovenstående har begrænset hvilke type sko/støvler det er du har brug for, er det tid til at prøve dem på. Man kan ikke alene regne med sin “normale” sko størrelse når man skal finde den bedst passende støvle. Der kan være stor forskel i størrelserne fra fabrikant til fabrikant.

Vælg de rigtige sokker - man skal altid prøve støvlen på med den type sok og indersok på, som man regner med at bruge på de kommende vandreture.

Check dit første indtryk af pasformen - snør støvler og stå ret op. Støvlerne skal føles tætsluttende rundt om din fodbalde og vrist, men løs nok til at du kan bøje foden fremover uden at det føles ubehageligt. Din hæl skal holdes godt på plads og du skal kunne bevæge dine tæer.

Gå en tur - gå frem og tilbage og mærk om støvlerne/skoene føles behagelige. Check om den føles løs nogen steder, hvordan foden bevæger sig og om hælen løfter sig eller ej. En støvle som passer god vil holde din fod godt på plads uden af det strammer og er generende. Nye støvler kan dog godt føles meget stive, men de skal alligevel føles behagelige.

Udforsk dine muligheder - prøv nogle forskellige modeller før du bestemmer dig for en bestemt, selvom det første par føles godt. Alle støvle modeller er bygget op over en forskellig læst og de vil derfor føles forskelligt på din fod.