Guide til valg og pleje af handsker
Her er et par nyttige tips til hvordan du vælger handsker og luffer samt hvordan du bedst muligt vedligeholder dem og passer på dem, så du kan få glæde af dine handsker i mange år frem. Rådene kommer fra dem der ved bedst, nemlig den svenske handske producent Hestra, der er et af de største og mest velansete handske firmaer i verden.
Nyttige råd før du køber
Der findes rigtig mange muligheder, når du skal vælge handsker. Vælg en model der bedst dækker dine behov og aktiviteter.
Benyt dig af 3 lags systemet, hvor du bære en tynd liner inderst, derudover basis handsken og yderst en skalluffe, der giver ekstra varme i ekstremt vejr. Med denne kombination kan du dække stort set alle former for vejr og temperaturer.
Luffer er altid varmere end handsker. Af den grund har især børn glæde af luffer i langt de fleste tilfælde. Overvej derfor hvad du skal bruge handsken til, og om det vil være et bedre valg at gå efter en luffe.
Vælg den rigtige størrelse. Hvis handskerne strammer om fingrene eller hånden, er der stor sandsynlighed for at du vil komme til at fryse. Nogle modeller, især dem med læder, må godt sidde lidt tæt, da de giver sig når de er taget i brug. Hvis du gerne vil have plads til en tynd liner, skal du vælge din handske en størrelse større end du normalt bruger.
Nyttige råd når du har købt
Beskyt dine handsker mod skarpe kanter og genstande, som f.eks skienes stålkanter og skarpe spænder på skistøvlerne. Disse kan skære hul i dine handsker eller din øvrige beklædning.
Tør altid handskerne i stue temperatur, og aldrig ved stærke varmekilder såsom åben ild, radiatorer eller tørreskab.
Vær opmærksom på at genimprægnere dine handsker, hvis de er lavet i skind. Behandl dine handsker med Hestra Leather Balm om aftenen således at imprægneringen kan trække ind natten over. Imprægnering sikre at dine handsker holder længere, bliver varmere og mere vandafvisende.
Hvis du skal tage dine handsker af når du er ude i terrænet, så læg dem altid i en lomme eller inde i jakken. Således er de er varme, når du skal have dem på igen. Undgå at tage våde og kolde handsker på, da du så nemt kan komme til at fryse.
Undgå direkte eksponering af huden ved stærk vind og kulde. Brug en liner for at undgå at blive kold, hvis du skal have dine yderhandsker af.