Guide til valg af telt

Valg af telt


I Bjergkæden fører vi et bredt udvalg af kvalitetstelte med over 40 forskellige modeller til mange forskellige former for friluftsliv. Udvalget byder på alt fra rummelige og funktionelle familietelte fra Robens over de ultra lette og populære 3-sæsoners telte fra MSR til et bredt udvalg af lette og robuste fjeldtelte af ypperste kvalitet fra Hilleberg.

Det store udvalg spænder over telte med en række forskellige konstruktionstyper, materialer, størrelser, vægt osv., hvilket kan virke overvældende for mange.

Den bedste vej til at finde det ideelle telt bør derfor være at definere både dine nuværende og fremtidige behov ud fra nogle grundlæggende kriterier, idet der selvsagt er forskel på om man skal på camping med familien, skal på klassisk vandretur med stor rygsæk i højfjeldet eller har pakket havkajakken og drager på tur i skærgården.

Hvis du kan svare på nedenstående spørgsmål, er du et godt stykke af vejen til at vælge det rigtige telt.

•Hvornår skal teltet bruges?
Skal teltet udelukkende bruges i sommervarmen hvor god ventilation er et must
eller skal teltet bruges om vinteren, hvor et tæt indertelt forhindrer sne i at fyge ind.

•Aktivitetstype?
Familiecamping, kanotur, letvægtsvandring, klassisk fjeldvandring, vinterfjeldtur
eller bjergbestigning

•Hvilken konstruktionstype?
Skal teltet være et selvstående kuppeltelt med ekstra god vindstabilitet eller et
tunneltelt med forlænget apsis, hvor opbevaringspladsen er i top.

•Hvor stort skal teltet være?
1 person, 2 personer, 3 personer, 4 personer eller 6 personer.


Lav vægt eller komfort

Generelt set kan det dog siges at jo længere og mere selvforsynet turen er, jo højere bør man prioritere et letvægtstelt, hvor lav vægt og pakkevolumen er i fokus.
Til letvægtsvandring eller lange trailløb vil et oplagt valg være Enan, Freelite modellerne fra MSR eller Anjan modellerne fra Hilleberg.

Planlægger man derimod vinterfjeldtur i højfjeldet eller bestigning af en 6000 meter top i Andesbjergene, så stiller de mere ekstreme vejrforhold større krav til teltets slidstyrke, vindstabilitet og rummelighed. I dette tilfælde vil modellerne Keron 3 GT, Staika eller Saivo være ideelle.

Er vægten ikke altafgørende fordi man mest er til weekendture eller hovedsagligt transporterer teltet i kano eller bilen, så er et rummeligt campingtelt eller et tipitelt et mere oplagt valg.
Med begge typer telte opnår man fuld ståhøjde i teltet og en masse funktionelle detaljer uanset om turen går til en campingplads ved Gardasøen eller på eventyr i vildmarken.

Pris og kvalitet hænger sammen


Generelt set er der stor sammenhæng mellem pris og kvalitet når det gælder telte. Teltets oversejl er det materiale, som beskytter dig mod elementerne, når du er på tur. Det er derfor afgørende af teltets oversejl står mål med de forhold som teltet udsættes for.

Tre typer oversejl


På teltmarkedet i sin helhed findes der overordnet set tre måder af fremstille oversejl på.

Polyurethan coatet polyester/nylon

Den billigste metode at producere teltoversejl på er enten PU coatet polyester eller PU coatet nylon, hvorfor de fleste telte på markedet er af denne type. Den vandtætte PU coating findes på oversejlets underside mens oversiden er behandlet med en vandafvisende imprægnering. PU coatede oversejl nedbrydes efter en årrække af solens UV stråler.
Af telte med denne type oversejl kan nævnes Voyager EX modellerne fra Robens.

Silikoniseret ripstop nylon

Et kvalitetsmæssigt skridt op af stigen finder man oversejl produceret af silikoniseret ripstop nylon. Oversejlets yderside er behandlet med silikone mens inderside er PU coatet. Denne type oversejl er kendetegnet ved højere slidstyrke, lavere vægt og længere levetid. MSR’s populære letvægtstelte i Hubba NX serien er konstrueret med silikoniseret ripstop nylon. Silikoniserede oversejl nedbrydes langsommere af solens UV stråler.

Silikone behandlet ripstop nylon

Den bedste kvalitet oversejl tilgængeligt er silikone behandlet ripstop nylon af typen, som man finder på alle Hillebergs telte.
Hilleberg lancerede deres Kerlon oversejl i 1975 og har siden da produceret kompromisløse fjeldtelte af højeste kvalitet. Kerlon oversejl er behandlet med tre lag silikone på begge sider, hvilket giver Hillebergs oversejl en meget lav vægt, en ekstremt høj rivstyrke og UV-bestandighed. Derved har Kerlon en meget lang levetid. Dette betyder at Hillberg kan producere meget lette telte, der er markant stærkere end sine konkurrenter.
Hilleberg producer telte i tre forskellige kvaliteter Kerlon oversejl. Modellerne med Kerlon 1800 er ekstremt hårdføre og designet til brug under de mest krævende forhold, hvor slidstyrke og og komfort er altafgørende. Eksempelvis modellerne Keron og Staika.
Modellerne med Kerlon 1200 oversejl er meget populære på grund af sin lavere vægt og alsidighed året rundt. Eksempelvis Nallo og Allak.
Hillerbergs letteste telte er designet til 3-sæsons brug og er udført med Kerlon 1000 oversejl. Disse modeller er ultra lette dog uden at gå på kompromis med hverken funktionalitet og slidstyrke. Eksempelvis Anjan modellerne og Niak.

Dit valg


Vi håber at denne guide har hjulpet dig på vejen mod at vælge dit kommende telt. Der kan dog fortsat være mange overvejelser i spil og spørgsmål, der trænger sig på. I det tilfælde er Bjergkædens erfarne og kompetente medarbejdere klar til at hjælpe enten i butikken i Køge eller via e-mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller telefon 56 65 23 45.