Vandresokker - et eller to par?

Vejledning i det rette valg af vandresokker

Vi bliver ofte spurgt om det er bedst at brug ét eller to par sokker i vandresko og støvler. Vi råder altid til det samme, nemlig at bruge 2 par sokker i vandrestøvler, uanset hvor langt du skal gå, 2 par i vandresko, hvis du skal gå langt, og 1 par i sko til hverdagsbrug eller småture.

2 par sokker i støvlerne - Kortere og længere ture

Når fødderne skal opholde sig lang tid i et par støvler, og bære dig over længere distancer, er det vigtigt at de holdes tørre, varme og komfortable. Dette opnås efter vores mening og erfaring bedst ved brug af 2 par sokker. Det første par sokker skal være en tynd, svedtransporterende og tætsiddende indersok. De andet par sokker skal være en isolerende uld sok, som sidder tæt til foden og giver støtte og komfort, hvor der er brug for det. Tykkelsen og uldindholdet i sokken kan variere alt efter om de skal bruges sommer eller vinter. En god kombination af uld, som giver varme og komfort, og polyester, nylon, som giver slidstyrke og hurtig tørretid er at foretrække. Fordelen ved brug af 2 sokker er at den svedtransporterende sok holder foden tør og komfortabel. Sveden transporteres ud i ydersokken, som absorberer og transportere fugten videre ud af støvlen. Desuden sker en eventuel friktion mellem de 2 sokkelag, og ikke mellem din hud og sok. Dette nedsætter chancerne for vabler. Det er vigtigt at sokkerne passer dig og sidder tæt til din fod. Prøv forskellige modeller og find dem der passer dig bedst.

2 par sokker i skoene - Kortere og længere ture

Som i tilfældet med støvlerne, er det en god ide at bruge 2 par sokker. Den svedtransporterende indersok suppleres med en ydersok i uld. Ydersokken, som bruges i vandreskoene behøves ikke at være helt så tyk, som dem du bruger i vandrestøvlerne. Skoene er et lettere stykke fodtøj, som ikke er så hårde for dine fødder som støvlerne. Ved at bruge 2 par sokker opnår du de samme fordele, som allerede beskrevet ovenfor.

1 par sokker i skoene - Kortere ture og hverdag

Bruger du dine vandresko, som til hverdag eller kun til kortere ture, kan du nøjes med at bruge 1 sok. Gør dog dig selv den tjeneste at gå langt udenom den traditionelle bomulds sok. Bomulden holder på fugten og gør at foden hurtig føles fugtig og klam. En let uld ankel sok er helt klar at anbefale, den transportere sveden væk og holder foden komfortabel.

Se vores udvalg af sokker her!.