Spejdersiden

Dette er siden til dig der måske lige er blevet spejder eller som overvejer at deltage i spejderlivets mange glæder. Vi har lavet siden til hjælp og inspiration, så du kan nyde naturen og aktiviteterne uden det helt store besvær. Vi vil gerne være din og din spejdergruppes hjælpende hånd, så flere aktivt kan bruge den natur, som vi selv elsker at færdes i. Vi hjælper alle uanset hvilket korps du kommer fra.

5 gode pakketips

• En tommelfinger regel er at tunge og store ting pakkes ind mod ryggen, lette og/eller mindre ting pakkes yderst i rygsækken.

• Tøj, sovepose og andre vigtige ting skal pakkes vandtæt. Plastik poser kan fint bruges eller køb lette vandtætte pakkeposer der kan bruges igen og igen.

• Pak altid så let som muligt. Det er vigtigt at barnet selv kan bære rygsækken, og at rygsækken passer barnet i størrelsen. Ungå at hænge alt for meget uden på rygsækken, da det gør det svært for barnet at bære korrekt.

• Sørg for at dit barn er med til at pakke rygsækken hjemmefra. Det er vigtigt at barnet ved hvordan soveposen kommer ned i pakkeposen og hvad det har med af udstyr og skiftetøj. Du er jo ikke med på tur til at hjælpe.

• Tjek vejr, tur og nødvendigt udstyr. Det er er god ide at tjekke hvor turen går hen, vejrudsigten og den specifikke pakkeliste (hvis der er lavet en sådan), så I er sikker på at få pakket de rigtige ting ned.

Generel Pakkeliste (Weekendtur eller kortere tur)

Basisudstyr: rygsæk, sovepose og liggeunderlag

Beklædning: Et sæt langt undertøj (uld eller polyester), 1 sæt skiftetøj (bukser og T-shirt) 1 fleece eller uldtrøje, vandtæt og åndbart regntøj (jakke og bukser), sokker (uld og polyester), hue og handsker (vinter), kasket eller hat (sommer), eventuelt spejderuniform og tørklæde.

Fodtøj: Et par gode sko eller støvler alt efter årstid. Efterår og vinter skal det helst være en vandtæt og åndbar støvle. Forår og sommer kan en god sko være rigeligt. Lad gummistøvlerne blive hjemme. De er tunge i rygsækken og er dårlige at gå i. Et par lette sandaler eller sutsko kan anbefales hvis der er brug for skifte fodtøj.

Diverse grej: Service, viskestykke, drikkedunk, lygte, toiletgrej (tandbørste, tandpasta, sæbe, myggespray og solcreme), lille og let håndklæde, spejderdolk og kompas.

Husk altid at informere lederen om dit barn tager medicin eller om der er nogle allergier, der skal tages højde for. Det kan også være en god ide at lægge en kopi af barnets sygesikringsbevis med i rygsækken, hvis uheldet skulle være ude.

Skal vi holde jeres næste aftenmøde?

Vi tilbyder alle spejdergrupper at afholde et aftenmøde hos os. Temaet er selvfølgeligt godt grej og beklædning. Vi stiller vores viden og erfaring til rådighed ved køb af grej til gruppen eller den enkelte spejder. Denne aften giver vi 10% rabat på alle køb (gælder dog ikke GPS, kajakker og i forvejen nedsatte varer).