Pakkeliste til weekendtur eller kortere ture

Pakkeliste til weekendtur eller kortere ture

BASISUDSTYR

Rygsæk

Bør være på minimum 60 liter, men det vigtigste er, at dine ting kan være i den, og at den passer din ryg.

Sovepose

Dun eller fiber - Bør have en komforttemperatur på minimum -5 grader. Hvis du normalt fryser meget eller bare er meget kuldskær, bør du medbringe en sovepose, der er varmere. Der er ikke noget værre end at ligge og fryse i en for tynd pose. Dun fylder og vejer en del mindre end en tilsvarende sovepose af fiber.

Liggeunderlag

Her kunne valget falde på et skumunderlag, da det er det letteste. Et selvoppusteligt vejer lidt mere, men er komfortmæssigt bedre og fylder mindre, når det pakkes sammen. Med et betræk over kan det også bruges som stol i lejren.

Lagenpose

Silke/bomuld lagenposer - Beskytter soveposen mod snavs, og giver lidt ekstra varme. Silke er behageligt og er lettere, varmere og fylder mindre end tilsvarende lagnpose af bomuld.

Telt

Bør være let og vandtæt samt have en passende apsis, hvor der er plads til rygsække og støvler. Se vores udvalg af telte her.

Vandrestave

Aflaster knæ og ryg på alt fra de korte til de lidt de længere strækninger, og er rigtig godt, hvis der skal krydses vand. Se vores udvalg af vandrestave her.


BEKLÆDNING

Svedtransporterende trøje

I de køligere måneder vil en langærmet trøje være optimal. Er du afsted i sommermånederne eller et sted, hvor det er varmt, vil en kortærmet trøje være optimal

Svedtransporterende buks

Uanset om det er sommer eller vinter er et par lange svedtransporterende bukser bedst og mest behageligt.

Boxershorts/trusser/BH

Skal være svedtransporterende. Hvor meget du skal have med bestemmer du selv, i sidste ende er det dig, der skal bære på oppakningen.

1 par vandrebukser

De skal være slidstærke og hurtigtørrende, da det er det eneste par bukser, du skal have på i de næste par dage. Bomuld- eller cowboybukser duer ikke! Afhængigt af destinationen bør bukserne også være mygge tætte.

Skjorte/T-shirt

Til at have på i lejren. Må godt være svedtransporterende og hurtigtørrende. 

Varm trøje

Fleece/uld - tykkelsen afhænger af, om du har det med varme eller er kuldskær. Fleece er lettere og mere hurtigtørrende end uld.

Jakke

En skaljakke, som skal være vandtæt, vindtæt og gerne åndbar, så den kan modstå alt slags vind og vejr. Det er en fordel, hvis den er let, da den meget af tiden bare ligger i rygsækken.

Regnbukser

Skal være vandtætte. Det er en fordel hvis de er lette, da de meget af tiden bare ligger i rygsækken.

Vindtæt fleece/softshell

Til at have på om dagen. Tager vinden, men er ikke så varm som jakken. Alternativt kan en let løbejakke også bruges.

Hue

Selvom det er varmt om dagen, bliver det hurtigt koldt om aftenen. Huen hjælper dig med at holde varmen.

Handsker

Selvom det er varmt om dagen, bliver det hurtigt koldt om aftenen. Handskerne hjælper dig med at holde varmen.

Kasket/hat

I sommerperioden hjælper en kasket/hat med at beskytte mod solens stråler. Eller hvis det regner meget kan du bruge kasketten under regnjakkens hætte og dermed skærme for regn i ansigtet.


FODTØJ

Vandrestøvler

Skal være med en god sål samt have god ankelstøtte. Det er vigtigt, at du har gået støvlen til, inden du tager afsted. Støvlen skal helst kunne holde vand ude. Sko eller halvstøvler duer ikke.

2 par liner sokker

Vi anbefaler to par tynde og svedtransporterende liner sokker, som skal bæres inderst på foden. Formålet med en liner er, at lede sveden væk, så du ike får fugtige fødder og vabler. Bridgedale Coolmax liners damemodel eller Bridgedale Coolmax liner herremodel.

2 par vandresokker

Skal være lavet af uld og polyester. Tykkelse er alt efter temperatur. Bomuld duer ikke.

1 par sandaler

Når man gar gået det meste af dagen, eller tilbrugt meget af dagen, i et par vandrestøvler, er det rart at kunne skifte over i en sandal, så fødderne kan få luft. Sandalerne kan således bruges i lejren eller evt. til at bade i.


TOILETGREJ

Toiletsager

Tandbørste, tandpasta, miljøvenlig sæbe til hænder og krop, solcreme, læbepomade. Afmål i små flasker, så du ikke skal have unødvendigt meget med.

Personlig medicin

Kan være allergipiller og lignende. Informér altid dem du vandrer sammen med, hvad du tager af medicin, inden i starter vandreturen.

Håndklæde

Bør være let og hurtigtørrende. Frotté badehåndklæde i bomuld duer ikke. Det vejer og fylder for meget, samt tørrer meget langsomt.

Toiletpapir

Til eget brug.

Myggespray

Godt når myggene bider.


KØKKENGREJ

Kogegrej

Antallet af gryder og pander tilpasses til, hvor mange der skal laves mad til. 

Service/bestik

Tallerken, kop, ske/gaffel, kniv/dolk.

Viskestykke

Til opvasken.

Drikkedunk/vandblære

Til at drikke af i løbet af dagen. Skal minimum kunne indeholde 1 liter.

Tændstikker

Eller lighter/ildstål.

Vandsæk

Til opbevaring af dit vand. Skal indeholde 2 - 4 liter.

Poser

Til skrald. Man tager alt med sig og efterlader ingen spor.

Brænder/brændstof

Her kan både bruges sprit, gas eller benzin. Valget afhænger af, hvor du skal hen og hvem, som skal bruge det. Vælg det som du synes fungerer bedst for dig. Skal du koge vand til morgenkaffen vil MSR´s Windburner være et oplagt valg.


DIVERSE

Kompas

Bør være med spejl til krydsspejlinger. Du kan også medbringe en GPS.

Pandelampe

En lille og let pandelampe, så du kan finde vej rundt i lejren eller læse en bog i soveposen. Her kunne valget falde på Black Diamonds Astro pandelampe eller den lidt kraftigere Cosmo

Solbriller

Til beskyttelse mod solen. Det kan være rart at have briller på, selv på en overskyet dag.

Kamera

Til forevigelse af alle de dejlige oplevelser. Husk at pakke det vandtæt.

Bog

Til rejsen eller de stille stunder i lejren.

Dagbog

Det er altid sjovt at kunne gå tilbage og finde informationer eller anekdoter fra en veloverstået tur.


Et par gode råd til pakning af din rygsæk

  • En tommelfingerregel er at tunge og store ting pakkes lavt og ind mod ryggen, lette og/eller mindre ting pakkes højt og yderst i rygsækken.
  • Det kan være praktisk at pakke de ting, man har brug for i løbet af dagen, sådan at de er let tilgængelige. Der er ikke noget værre end, at skulle have alt ud af rygsækken for at finde solcremen, som man havde lagt nederst. Derudover er det vigtigt, at ens drikkeflasker er nemme at komme til, da man har brug for at få drukket rigeligt i løbet af dagen.
  • Tøj, sovepose og andre vigtige ting skal pakkes vandtæt.
  • Vigtigst af alt er, at din pakning fungerer for dig, så prøv dig frem og lav gerne et par prøve pakninger inden du tager af sted.

GOD TUR!