Pakkeliste til pilgrimsvandring - El Camino de Santiago de Compostela

Vi har i mere end 12 år sendt rigtig mange pilgrimsvandrere af sted på deres livs vandretur. Igennem alle disse år har vi fået tilbagemeldinger, som har hjulpet os til at tilrette og finde det helt optimale grej til turen, så pakkelisten er så fyldestgørende som mulig til caminovandring. Her er vores bud på en pakkeliste, der bringer dig godt igennem din pilgrimsvandring. Vi har i pakkelisten taget udgangspunkt i at du vandrer i perioden slut maj til slut september. Skal du af sted uden for denne periode, kan tilretninger være nødvendige. Det hjælper vi dig også gerne med. Buen Camino!

 

BASISUDSTYR

Rygsæk
Nyeste model i den populære letvægtsserie fra Osprey. Vælg mellem Osprey Exos 48 eller den nye lillebror Osprey Exos 38 . Disse er de letteste rygsække, som vi har fundet velegnet til vandring på pilgrimsruten. Modellen har fantastisk ventilation og godt bæresystem samt en vægt på omkring de 1000 g. alt efter volumen og størrelse.

Fodtøj
Valget bør falde på en vandrestøvle, hvis du skal vandre hele ruten, og godt vil have noget der støtter og holder hele vejen til Santiago.

Vi kan varmt anbefale en god klassisk vandrestøvle som Meindl Borneo Lady eller Meindl Borneo. Det er en velsiddende fuld læder støvle med god åndbarhed. Ønsker du en lettere støvle i fuld læder, kan du vælge Meindl Ohio Lady 2 eller Meindl Ohio 2.

Et andet alternativ er Salomon Quest 4D 2 GTX Lady eller Salomon Quest 4D 2 GTX. Disse støvler er lettere, men giver god støtte og komfort samt god stødabsorbering i mellemsålen.

Hvis du vil vandre i sandaler kan vi anbefale Teva Terra Fi 4 , som er virkelig gode sandaler med fantastisk stødabsorbering og støtte. Vælg eventuelt et par helt lette klip klapper til rejsen eller refugiet.

Sovepose/lagenpose
Silkelagenpose vejer kun 135 g. Brug den for sig selv til sommerturen eller som ekstra isolering i soveposen i de kølige måneder. Når du skal vælge sovepose kan vi anbefale de lækre og lette Gullfoss soveposer. Vælg fiberposen Fiber Summer på 550 g. eller den lette og super lækre dun sovepose Down Summer som vejer blot 480 g. Skal det være absolut luksus til turen i ydersæson skal du gå efter Sea To Summit Spark SP3.

Siddeunderlag
Z-seat på kun 60 g. kan sidde udenpå rygsækken, og trækkes frem når der skal holdes pause. Er blødt og behageligt at sidde på og isolerer mod kulde fra underlaget.

Vandrestave
Vandrestave aflaster dine knæ og ryg og er uundværlige på el Camino. Gabel Carbon Lite er en lækker og ultralet vandrestave til dem, der vil have det letteste og lækreste.

Derudover er de innovative ultra lette vandrestave fra Black Diamond blevet et kæmpe hit hos de kræsne Camino vandrere takket være unikke Z-design, der fylder minimalt under transport. Stavene fås i to varianter, hvor Black Diamond Distance Carbon FLZ er udført i kulfiber og Black Diamond Distance FLZ er udført i aluminium.

Alternativt kan du også vælge den tungere, men også billigere Gabel Mont Blanc .

BEKLÆDNING

Svedtransporterende trøje
Det er rarest og nemmest at have en let og svedtransporterende T-shirt med. Vi kan f.eks. anbefale Patagonia Capilene Lightweight serien. Du kan også vælge en tynd lugtfri uld T-shirt. Icebreaker Wms Tech Lite SS eller Icebreaker Mens Tech Lite SS er en let og blød merinould T-shirt, der har et pænt snit. Medbring 2 stk. T-shirts i alt og du er klar til kamp.

Boxershorts/trusser/BH
Ingen bomulds trusser her! Patagonia Active Briefs er lavet i svedtransporterende materialer og sidder som en drøm. Skal du gå i de kolde måneder kan du vælge Icebreaker Siren Bikini. Medbring 2-3 stykker til en hel el Camino tur. Vælg også en svedtransporterende sports BH med stropper, der ikke generer under rygsækkens remme, f.eks. Patagonia Active Compression Bra.  Boxershorts eller briefs kan anbefales til herrerne. Vælg alt efter smag og behag, men vælg et materiale der er svedtransporterende eller gå efter uld f.eks. Icebreaker Anatomica Boxers.

Skjorte
Vi anbefaler en let, behagelig og hurtigtørrende skjorte. Den kan bæres for sig selv eller udenpå en T-shirt de lidt køligere dage. Den er også rar at have på, når du rejser eller på slapper af på refugiet. Den tørrer hurtigt og fylder og vejer ingenting. Se vores udvalg af dameskjorter her eller Se vores udvalg af herreskjorter her.

Bukser
Vi kan klart anbefale en let zip-off buks, der er strygefri og tørrer hurtigt. Fjällräven Daloa MT Zip-Off Trousers damemodel eller Cape Point MT 3 Stage Zip-Off Trousers er et godt bud. Disse modeller kan lynes af som shorts. Pak 1 par hvis du jagter gram, eller 2 par hvis du vil have lidt at skifte med.

Er det ikke afgørende med zip-off er Patagonia Quandary Pant herremodel eller Patagonia Quandary Pant damemodel et par yderst komfortable bukser. Bukserne udført i et strækbart og solbeskyttende materiale og har en vand- og smudsafvisende behandling.

Sokker/Liners
Vi anbefaler at bruge 2 stk. sokker, en tynd svedtransporterende liner inderste og en kraftigere uldsok yderst. Bridgedale Coolmax liners damemodel eller Bridgedale Coolmax liners herremodel. Liners bæres inderst på foden, og leder sveden væk, så du ikke får fugtige fødder og vabler. Ydersokken skal være i uld, hvilket giver støtte og komfort. Her kan du vælge Bridgedale Trekker Women eller Bridgedale Trekker, som er en kraftig velsiddende uldsok eller Bridgedale Trail Women eller Bridgedale Trail, som sidder godt og tørrer hurtigt og er lidt tyndere. Medbring 2 par liners og 2 par ydersokker til turen.

Regntøj/Regnslag
Til de våde og blæsende dage er det godt med en vind og vandtæt skal jakke. Vælg skaljakken Patagonia Cloud Ridge Jacket damemodel eller Patagonia Cloud Ridge Jacket herremodel. Dette er en let skaljakke med gode lommer, der beskytter for vind og vejr. Kombineret med det rigtige undertøj og mellemlag, kan du klare selv de mest kolde og regnfulde dage på farten. Vejer under 400 g. Du kan også vælge en slidstærk skaljakke Se vores udvalg her, eller en af Fjällrävens vandre skaljakker som f.eks. Fjällräven Keb Eco-Shell Anorak Damemodel eller Fjällräven Keb Eco-Shell Jacket Herremodel. Disse vejer blot ca. 520 g., holder dig dejlig tør på en regn fyldt dag og føles super blød mod huden blot med en t-shirt på inden under.

Fleece/Dun
Til de blæsende dage eller når kulden trænger sig på om aftenen er det godt med en hurtigtørrende og varmende fleece eller isoleret jakke. Vælg fleecejakken Patagonia R1 Full Zip Jacket damemodel eller Patagonia R1 Full Zip Jacket herremodel. Dette er en let fleece med lang lynlås, der giver en god varme. Kombineret med det rigtige undertøj og regnjakke, kan du klare selv de mest kolde og regnfulde dage på farten. Vejer under 350 g. Du kan også vælge en af de nye super lette fiberjakker som f.eks. Patagonia Nano Puff Hoody Damemodel eller Patagonia Nano-Air Jacket Herremodel. Disse vejer blot ca. 350 g., holder dig dejlig varm på en kold dag og føles super blød mod huden blot med en t-shirt på inden under.

Hovedbeklædning
Vælg en god hat eller kasket til din tur på el Camino. Se vores udvalg her . Dette giver beskyttelse mod sol, vejr og vind. Derudover er en Buff et must på turen. Brug den som pandebånd, hue, halsedisse, pandebånd eller hårbånd, mulighederne er uendelige. Vælg mellem mange modeller og farver.

TOILETGREJ

Toilettaske
Eagle Creek Pack-It Sac str. Small er en smart lille taske der er gennemsigtig, så man kan se hvad der er i og foret så eventuelt spild ikke ender i resten af rygsækken. Perfekt lille taske til toiletsagerne. Du kan også vælge den nye lidt lettere udgave Pack-It Specter Sac eller den nye letvægts toilettaske Eagle Creek Specter Quick Trip, som med sine blot 28 g. er noget af det letteste på markedet.

Håndklæde
Bomuldshåndklæde fra badeværelset derhjemme duer ikke! Sports Towel er ekstremt hurtigtørrende, fylder og vejer intet, og så kan det ikke blive jordslået efter lang tids brug, som bomuldsudgaven gør. Medbring 1 stk. Størrelsen afgører du selv, det er dig der skal bære.

Personlig medicin
Hovedpinepiller, allergimedicin, insulin o.lign. Rejser du sammen med andre, kan det være en god ide at informere de andre om, hvilken medicin du tager, og hvor du opbevarer den i rygsækken. Det kan også være en fordel at medbringe sportstape til forebyggelse af skader og vabler. Skulle uheldet være ude kan det lille sæt Blister First Aid Kit hjælpe dig hurtigt tilbage på fødderne igen.

Personlig pleje
Tandbørste, tandpasta, solcreme, læbepomade (dine læber er meget udsat for vejr og vind på de store åbne sletter og de kan hurtigt blive tørre), sæbe og shampoo. Vælg f.eks. Mountain Formula SPF50 og Mountain Formula SPF25 til beskyttelse mod solen samt Sea To Summit Wilderness Wash som er en miljøvenlig sæbe, der kan bruges til hænder, krop, opvask og vask af tøj. Til perioder hvor det ikke er muligt at komme til vand kan det være en fordel af medbringe vådservietter eller håndsprit, der kan slå uvelkomne baktusser ihjel. Medbring også denne ultra lette og vandtætte førstehjælpstaske Light and Dry Micro First Aid Kit, så du kan pleje de værste smerter, små sår mm. skulle uheldet være ude.

KØKKENGREJ

Lommekniv/multitool
Det er rart med en lille saks, kniv og måske en tang til små reparationer og førstehjælp undervejs. Leatherman Juice har det hele, og er dejlig lille og let. Du kan også vælge den traditionelle lommekniv, f.eks. Victorinox Climber.

Foldekop
Lille foldekop - fylder og vejer intet, men er rar at have når der skal drikkes i pauserne undervejs eller deles en flaske vin på refugiet.

Drikkedunk/vandblære
Camelbak Eddy Bottle er en drikkeflaske på 0,75L med indbygget sugerør. Flasken er meget nem at drikke af og kan sidde i siden på din rygsæk eller hægtes fast med en karabin. Vi kan dog varmt anbefale at supplere med en vandblære. Camelbak Antidote Reservoir kan indeholde 2 liter og er skabt til at ligge indvendigt i din rygsæk. Den nemme tilgang til vand og er med til at opretholde din væskebalance, når du vandrer derudaf. Hvis du tager af sted i den varme periode, er vandblæren det eneste rigtige valg.

DIVERSE

Pengebælte
Eagle Creek Undercover Money Belt holder styr på pas, penge, kreditkort samt pilgrimspasset. Bæres under tøjet væk fra langfingrede tyve. Du kan også vælge den vand- og støvtætte aLOKSAK Neck Caddy.

Imprægneret lagen
Bed Bug Undersheet er et imprægneret lagen, der beskytter mod ubehagelige sengekryb på refugierne.

Ørepropper
Tag et par ørepropper med så du ikke bliver forstyrret i din nattesøvn, skulle der være nogen der snorker i sovesalen eller bryder op tidligt om morgenen. Vi kan varmt anbefale Eagle Creek Travel Ear Plugs som kan vaskes og bruges igen og igen.

Pandelampe
En pandelampe er god til læsning på sovesalen eller hvis du skulle komme sent hjem om aftenen. Black Diamond spot har 1 kraftig hvid diode og vejer 90 g. eller skal det være helt småt så vælg Petzl E-Lite som er en lille minimalistisk pandelampe på bare 27 g.

Oplader/ekstra batteri
Undervejs får du brug for opladning og strøm til din mobil, GPS eller tablet. Med Goal Zero Flip 10 får du en lille og let strømoplader og ekstra batteri i en. Put opladeren i stikket på refugiet og du har ekstra strøm med til din elektronik uden at skulle lade den ligge fremme uden opsyn med risiko for at en langfingret tyv stikker af med mobil eller anden personlig elektronik. Vejer kun 70 g. 

GPS
Det kan være sjovt at holde styr på ruten, hastighed, præcis distance mm. Dette gøres nemt med en GPS eller en af de populære trackerenheder.

Bog
Til rejsen eller de stille stunder. Du kan også vælge at medbringe en guide til ruten. Pilgrimsvejen til Santiago de Compostela eller Pilgrimsvejen langs kysten til Santiago de Compostela. Find flere spændende titler her.

Pakkeposer
Sea To Summit har et stort udvalg af ultralette og vandtætte pakkeposer. De er perfekt til at holde styr på dine småting og  holde udstyret tørt. Find den størrelse du skal bruge her.

Dagbog/iPad
Til nedskrivning af informationer, anekdoter og sjove hændelser.

Kamera/Smartphone
Rejsen skal foreviges, så du kan se tilbage på den tur du aldrig vil glemme.

God tur!

Et par gode råd til pakning af din rygsæk

  • En tommelfingerregel er at tunge og store ting pakkes lavt og ind mod ryggen, lette og/eller mindre ting pakkes højt og yderst i rygsækken.
  • Det kan være praktisk at pakke de ting, man har brug for i løbet af dagen, sådan at de er let tilgængelige. Der er ikke noget værre end, at skulle have alt ud af rygsækken for at finde solcremen, som man havde lagt nederst. Derudover er det vigtigt, at ens drikkeflasker er nemme at komme til, da man har brug for at få drukket rigeligt i løbet af dagen.
  • Tøj, sovepose og andre vigtige ting skal pakkes vandtæt.
  • Vigtigst af alt er, at din pakning fungerer for dig, så prøv dig frem og lav gerne et par prøve pakninger inden du tager af sted.