Vandrestave
Nyder du at vandre lange ture, og foregår de ofte i ujævnt eller stejlt terræn? Så er vandrestave altid en god idé! Vandrestave er en god støtte til dig, der ønsker at slå tankerne fra og blot koncentrere dig om at nyde udsigten samt gå i et raskt tempo, når du er afsted på tur. Hos Bjergkæden finder du et bredt udvalg af vandrestave. Justérbare teleskopstave til vandring, skitouring og Nordic Walking, som findes i forskellige prisklasser – vi har helt sikkert en variant, der passer til dit behov.
Derfor skal du bruge vandrestave
Der er i den grad delte meninger om vandrestave, og det skyldes måske, at vandrestave blandt mange udelukkende anses som en hjælp til ældre mennesker – men sandheden er en helt anden. Vandrestave er nemlig en gavn for alle mennesker, der vandrer lange ture i skiftende terræn.
· Med vandrestave sparer du på benkræfterne og udnytter i stedet dine arme og overkrop, som normalt ikke tages så meget i brug i forbindelse med vandring.
· Dine knæ bliver aflastede på ture ned ad bakker, og hvis du har selv den mindste knæskade, vil din krop helt sikkert takke dig. Hvis du bruger dine vandrestave korrekt, kan du reducere belastningen af dine knæ med op til 25%.
· Vandrestave hjælper dig ligeså med at holde en bedre rytme, når du går – og det er også en stor hjælp til at undgå skader.
Find teleskopstave hos Bjergkæden
Når du skal vælge de rette vandrestave, er der flere punkter, du kan overveje. Som nybegynder kan du sagtens gå efter et par basisvandrestave til en god pris. Det vigtigste er, at du kan justere højden, alt efter om du går op eller ned ad bakke. Er du en af de øvede vandrere? Så sætter du måske pris på luksusfeatures som ekstra gode håndtag eller en sammenklappelig funktion. Tag et kig på vores vandrestave her, og find de rette til dig.